Hvad er forskellen på en psykoterapeut og en psykolog?
En psykoterapeut har en kortere, men mere praktisk orienteret uddannelse end en psykolog, dvs. en uddannelse, der specifikt er målrettet samtaleterapi med klienter. En psykolog har taget en længere teoretisk uddannelse inden for psykologi på universitetet. Denne uddannelse er dog ikke nødvendigvis så praktisk orienteret. Det er meget vanskelige videnskabeligt at vise, om den ene uddannelse er bedre end den anden. Det afhænger i høj grad af den enkelte psykolog eller psykoterapeut og ikke mindst af det forhold, der skabes mellem psykologen/ terapeuten og klienten. Så har du lyst til at finde ud af, om der er en god kontakt imellem os, så er du meget velkommen til enten at ringe til mig eller at komme til mig, så du kan finde ud af, om det er noget for dig, og om vi er et godt ”match”. For at du kan finde ud af, om det er noget for dig, tilbyder jeg den første gang gratis.